Skibsmaskineri & fremdrift
Fremdriftslinjen og dens komponenter, fra hovedmotor til propel.
En motor, der ikke driver propellen direkte, oftest koblet til en generator, der leverer elektrisk kraft.
En komponent, der forbinder to aksler for at overføre drejningsmoment. Elastiske koblinger optager fejlopretning og torsionssvingninger; stive flangekoblinger gør ikke.
En enhed, der reducerer motorens omdrejningstal til propellens og kan indeholde koblinger og vendegear.
En anordning, der styrer motorens omdrejningstal ved at regulere brændstoftilførslen efter lastændringer. Moderne regulatorer er elektroniske.
Den drivmaskine, der driver fremdriftssystemet, normalt en diesel- eller dual-fuelmotor, eller generatorerne i et dieselelektrisk arrangement.
Et roterende nav med blade, der omsætter akselens drejningsmoment til fremdrivningskraft. Fast og vridbar stigning er hovedtyperne.
En bevægelig styreflade agter, drejet af styremaskinen, der styrer skibet ved at aflede vandstrømmen.
Den samling, der overfører kraft fra motor eller gear til propellen: mellemaksler, propelaksel, lejer og koblinger.
Røret gennem agterkonstruktionen, der bærer propelakslen, dens lejer og tætninger og holder søvand ude og smøremiddel inde.
En fremdriftsenhed, der giver tværskibs eller styrbar fremdrivningskraft. Tunnelthrustere hjælper ved manøvrering; azimutthrustere giver hovedfremdrift og styring.