Havne & terminaldrift
Fortøjningskonstruktioner og havneinfrastruktur, herunder kajen (engelsk quay), som har givet QUAY sit navn.
Et udpeget sted, hvor et skib fortøjes, ved en kaj, mole eller bro. Begrebet omfatter også den kajlængde og vanddybde, der er tildelt ét skib.
En kort, kraftig pæl på en kaj eller på et skibs dæk, som fortøjningstrosser gøres fast til. Pullerter på dæk kaldes også beting.
Et lukket eller delvis lukket vandområde, hvor skibe ligger for lasteoperationer eller reparation. I amerikansk sprogbrug betegner ordet også selve kajen eller molen.
Et energiabsorberende element, normalt af gummi eller skum, placeret mellem et skib og en kaj eller mellem to skibe for at forhindre skader.
En konstruktion, der rager ud i vandet, brugt enten til fortøjning, typisk tankskibe ved en olie- eller gasbro, eller til at beskytte en havneindsejling og påvirke strømme.
En konstruktion, der rager ud fra land i vandet, så skibe kan fortøje på én eller begge sider.
En massiv konstruktion bygget parallelt med kystlinjen, langs hvilken skibe fortøjer for at laste, losse, udrustes eller repareres. En kaj har en lodret front, et befæstet kajareal og er forsynet med pullerter og fendere.
En konstruktion langs vandet til fortøjning af skibe, ofte bygget på pæle, så vandet strømmer under. I daglig tale overlapper den med kaj; en kaj er normalt en massiv, opfyldt konstruktion.