Skibskonstruktion & skrog
De konstruktionsdele og hoveddata, der definerer et skrog.
Et lodret skot, der deler skroget i rum. Vandtætte skotter begrænser vandfyldning; brandklassificerede skotter begrænser brandspredning; bærende skotter bidrager til skrogets styrke.
Den pladekonstruktion, der rager op over vejrdækket i skibssiden og beskytter personer og dækslast mod søen.
En vandret bærende platform i et skib. Fribordsdæk og styrkedæk har særlige betydninger i lastelinje- og konstruktionsregler.
En skrogbund bygget med indre og ydre hud, der danner tanke til ballast, brændstof eller ferskvand og beskytter mod grundstødningsskader.
Et tværgående afstivningselement i skroget, sammenligneligt med et ribben, der bærer yderklædningen. Spantenumre er standardreferencen for position om bord.
Skibets vandtætte legeme, bestående af bund, sider og dæk med deres indvendige afstivning, uden overbygning, maskineri og udrustning.
Det vigtigste langskibs konstruktionselement langs bundens centerlinje i et skrog. Kølstrækning er den traditionelle formelle start på bygningen.
De plader, der danner skrogets yderhud, arrangeret i langskibs rækker kaldet plankegange.
Et langskibs afstivningselement langs sideklædningen eller dækket, der bærer spanter og plader.
En dækket konstruktion over fribordsdækket, der strækker sig fra side til side af skibet, eller næsten. Smallere konstruktioner er dækshuse.