Terminologi for skibsmaskinteknik
Systemer og komponenter, der holder et skib i drift: rørsystemer, varmeoverførsel, væskehåndtering og hjælpesystemer.
Vægt, normalt søvand i særlige tanke, der medføres for at justere dybgang, trim, krængning og stabilitet.
Den laveste indvendige del af skroget, hvor vand samles, og den afrundede overgang mellem bund og side. Lænsesystemer pumper dette vand ud.
En roterende tromle med lodret aksel, der bruges til at hive fortøjningstrosser ind.
En krave på et rør, en ventil eller en fitting, der muliggør en boltet samling med pakning. Mål og trykklasser følger standarder som EN 1092-1, ASME B16.5 eller JIS.
Udstyr, der overfører varme mellem to medier uden at blande dem. Plade- og rørkøletyper er almindelige til køling af motorer og olie.
En samlet enhed med tank, pumper, motor, ventiler, filtre og kølere, der leverer hydraulikvæske under tryk til aktuatorer. Forkortes HPU.
Et rør eller en blok med flere ind- eller udløb, der fordeler eller samler strømning, såsom en lastmanifold eller en hydraulisk ventilblok.
En maskine, der flytter væske ved at tilføre den energi. Centrifugalpumper bruges til store mængder; fortrængningspumper til viskøse væsker og højt tryk.
En afløbsåbning, der leder vand fra et dæk over bord eller til et drænsystem.
En fordybning i undervandsskroget med rist, hvorfra søvand tages ind til køle-, ballast- og brandslukningssystemer.
En anordning, der starter, stopper, regulerer eller styrer strømningen i et rør. Skyde-, sæde-, spjæld-, kugle- og kontraventiler er de vigtigste maritime typer.
En dæksmaskine til at hive og fire anker og kæde med kædehjul og bremse.